Mediestrategi

5 konkrete eksempler på en mediestrategi der rent faktisk virker

Marketingteam gennemgår eksempler på mediestrategi ved et mødebord

En mediestrategi eksempel er ofte den hurtigste vej til at forstå, hvad god markedsføring faktisk kræver i praksis, for teori er godt, men det er handling og konkrete valg, der afgør, om en virksomhed når sine mål. Mange virksomheder ved godt, at de bør have en mediestrategi, men de mangler et billede af, hvordan den skal se ud, når den er skåret ud i pap. I denne artikel gennemgår vi fem konkrete eksempler på mediestrategier, der rent faktisk virker, og som du kan lade dig inspirere af, uanset om du driver en B2B-virksomhed, en lokal forretning eller en webshop.

Det vigtigste:

  • En god mediestrategi tager altid udgangspunkt i konkrete forretningsmål, ikke i kanaler du synes er spændende.
  • De bedste strategier kombinerer organisk indhold og betalt annoncering, så de både bygger langsigtet synlighed og skaber kortsigtede resultater.
  • B2B, lokale virksomheder og webshops kræver vidt forskellige tilgange, selvom principperne bag er de samme.
  • Du kan bygge din egen mediestrategi ved at tage det bedste fra flere eksempler og tilpasse det til din målgruppe og dit budget.

Mediestrategi eksempel: sådan ser det ud i praksis

Når man taler om et mediestrategi eksempel, er det vigtigt at forstå, at der ikke findes én opskrift, der passer til alle. En mediestrategi er den overordnede plan for, hvordan en virksomhed bruger sine medier, både ejede, fortjente og betalte, til at nå sine kommercielle mål. Hvis du ikke er helt skarp på begrebet endnu, kan du læse mere i vores grundlæggende gennemgang af hvad er mediestrategi, og hvorfor har din virksomhed brug for én?, hvor vi dykker ned i definitionen og de grundlæggende byggesten.

Det, der går igen i alle velfungerende mediestrategier, er, at de tager udgangspunkt i tre ting: målgruppen, forretningsmålet og de ressourcer, virksomheden rent faktisk har til rådighed. En mediestrategi, der ser flot ud på papiret, men som kræver et marketingteam på ti personer, hjælper ikke en lille lokal virksomhed med to ansatte. Derfor er de følgende eksempler valgt, så de repræsenterer forskellige typer af virksomheder, budgetter og mål.

Fælles for alle eksemplerne er, at de bygger på en klar prioritering. I stedet for at være til stede alle steder på én gang, har virksomhederne valgt de kanaler, hvor deres målgruppe faktisk befinder sig, og hvor de kan levere en konsistent indsats over tid. Det er netop konsistensen, der ofte afgør, om en mediestrategi virker eller ej. Mange virksomheder giver op efter få måneder, fordi de ikke ser resultater med det samme, men de bedste strategier er bygget til at spille over tid, ikke til at give øjeblikkelige resultater.

Eksempel 1: B2B-virksomhed der satser på LinkedIn og content

Det første mediestrategi eksempel kommer fra en B2B-virksomhed, der sælger konsulentydelser inden for IT-sikkerhed til mellemstore og store danske virksomheder. Målgruppen er beslutningstagere som IT-chefer, CFO’er og direktører, som typisk researcher grundigt, før de tager kontakt til en leverandør. Det betyder, at virksomhedens mediestrategi er bygget op omkring tillid og faglig tyngde snarere end hurtige konverteringer.

Strategien i praksis

Virksomheden har valgt LinkedIn som den primære kanal, fordi det er her, beslutningstagerne i deres branche faktisk er aktive. Strategien hviler på tre søjler:

  • Fagligt indhold: Virksomhedens eksperter deler jævnligt indsigter om trusselsbilledet inden for IT-sikkerhed, ofte baseret på konkrete sager de har løst for kunder (anonymiseret, selvfølgelig).
  • Medarbejderdrevet content: I stedet for kun at poste fra virksomhedens egen side, opfordres medarbejdere til at dele og kommentere, hvilket giver markant større organisk rækkevidde.
  • Betalte LinkedIn-kampagner: De bedst performende organiske opslag bliver boostet med et mindre budget og målrettet specifikke jobtitler og brancher.

Resultatet er, at virksomheden over halvandet år har opbygget en solid pipeline af indgående henvendelser, hvor potentielle kunder allerede kender til virksomhedens ekspertise, før den første salgssamtale finder sted. Det reducerer salgscyklussen betydeligt, fordi en stor del af tillidsopbygningen allerede er sket.

Hvorfor det virker

Den afgørende pointe her er, at virksomheden ikke spreder sig ud over flere kanaler, men i stedet går all in på én platform, de kender grundigt. Mange B2B-virksomheder spørger sig selv, om de i stedet skal satse på Instagram, fordi det er en populær kanal, men for de fleste B2B-virksomheder giver det langt mere mening at blive på LinkedIn. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt visuelle platforme overhovedet giver mening for din branche, kan du læse mere i artiklen Virker Instagram overhovedet for B2B-virksomheder?, hvor vi ser nærmere på, hvornår det giver mening, og hvornår det er spildt energi.

Eksempel 2: lokal virksomhed med fokus på Google og lokal SEO

Det andet eksempel handler om en lokal håndværksvirksomhed, nærmere bestemt et VVS-firma med otte ansatte, der primært betjener kunder inden for en radius af 30 kilometer. Her ser mediestrategien markant anderledes ud end hos B2B-virksomheden, fordi målgruppen og købsadfærden er fundamentalt forskellig. Når en vandhane springer læk klokken syv om morgenen, googler man efter hjælp her og nu, man scroller ikke LinkedIn efter faglige indsigter.

Strategien i praksis

VVS-firmaets mediestrategi centrerer sig om tre elementer:

  • Google Business Profil: Virksomheden har optimeret sin profil med opdaterede åbningstider, billeder af udført arbejde og aktiv svar på alle anmeldelser, både positive og negative.
  • Lokal søgemaskineoptimering: Hjemmesiden er bygget op med dedikerede landingssider for hver by i deres dækningsområde, hvor søgemaskineoptimering er tænkt ind fra starten, så siderne rammer søgninger som “VVS akut [byens navn]”.
  • Google Ads på akutsøgninger: Et mindre, men vigtigt budget er sat af til betalte annoncer på akutrelaterede søgeord som “sprunget vandrør” og “akut VVS”, hvor konkurrencen er stor, men konverteringsraten også er høj.

Virksomheden bruger stort set ikke sociale medier aktivt, fordi deres kunder sjældent finder dem den vej. Det er et bevidst fravalg, som understreger en vigtig pointe: en god mediestrategi handler lige så meget om, hvad du vælger fra, som om hvad du vælger til.

Hvorfor det virker

Fordi virksomheden har forstået sin egen købsrejse til bunds, kan de koncentrere alle ressourcer dér, hvor beslutningen faktisk tages: i søgefeltet på Google. De har desuden arbejdet struktureret med deres positionering i markedet, så kunderne ved præcis, hvad de står for, før de overhovedet klikker sig ind på hjemmesiden. Hvis du mangler et redskab til at kortlægge, hvordan din virksomhed adskiller sig fra konkurrenterne, kan du finde inspiration i vores guide om hvad er et positioneringskort, og hvordan laver du et der virker?.

Eksempel 3: webshop der kombinerer betalt annoncering og email

Det tredje eksempel er en dansk webshop, der sælger bæredygtige boligtekstiler som sengetøj og håndklæder. Her er konkurrencen intens, og marginalerne er mindre end hos de to foregående virksomheder, hvilket betyder, at mediestrategien er bygget til at optimere på afkast i stedet for blot synlighed.

Strategien i praksis

Webshoppens mediestrategi hviler på en kombination af betalt annoncering og email marketing, som arbejder sammen frem for hver for sig:

  • Meta-annoncer til nye kunder: Et budget går til at tiltrække nye besøgende via annoncer på sociale medier, hvor der testes kontinuerligt på billeder, video og tekst for at finde de bedst performende kombinationer.
  • Retargeting: Besøgende, der har kigget på et produkt uden at købe, bliver mødt med målrettede annoncer senere, ofte med et lille incitament som fri fragt.
  • Email marketing som fastholdelse: I stedet for udelukkende at jagte nye kunder hele tiden, bruger webshoppen en stor del af sin indsats på at pleje sin eksisterende kundebase via email, hvor der sendes personlige anbefalinger baseret på tidligere køb.

Det er netop kombinationen, der gør forskellen. Mange webshops bruger alt for meget af budgettet på at tiltrække nye kunder og glemmer, at det ofte er markant billigere at få en eksisterende kunde til at handle igen. Webshoppen arbejder desuden efter gældende regler for digital markedsføring og indhentning af samtykke, hvilket blandt andet er beskrevet nærmere af Datatilsynet, som fører tilsyn med databeskyttelse og markedsføring via email i Danmark.

Hvorfor det virker

Strategien virker, fordi den er bygget op om hele kunderejsen i stedet for kun det første klik. Ved at kombinere betalt annoncering med en solid email-strategi får webshoppen markant mere ud af hver eneste kunde, de formår at tiltrække, og de reducerer samtidig deres afhængighed af stadigt dyrere annoncekroner.

Eksempel 4: non-profit organisation der bruger storytelling på video

Et fjerde eksempel, der er værd at nævne, er en mindre non-profit organisation, der arbejder med naturbevarelse. Her er budgettet begrænset, men organisationen har formået at opbygge en engageret følgerskare ved udelukkende at satse på kort, autentisk videoindhold på Instagram og Facebook. I stedet for polerede kampagner har de valgt at vise det rå og virkelige arbejde i felten, hvilket skaber en tillid, som er svær at opnå med traditionel reklame. Strategien understøttes af en simpel donationsflow, der gør det nemt for følgere at omsætte deres engagement til et konkret bidrag med det samme.

Eksempel 5: SaaS-virksomhed der satser på SEO-drevet content

Det femte eksempel er en mindre dansk SaaS-virksomhed, der sælger et bogføringsværktøj til selvstændige. I stedet for at bruge penge på annoncering fra start, har virksomheden investeret massivt i søgemaskineoptimeret indhold, der besvarer de spørgsmål, deres målgruppe rent faktisk søger på, som eksempelvis “hvordan laver jeg et regnskab som enkeltmandsvirksomhed”. Over tid har det opbygget en organisk trafikmaskine, der konstant tilfører nye leads, uden at omkostningen pr. kunde stiger i takt med væksten, sådan som det ofte sker med betalt annoncering.

Sådan bygger du din egen mediestrategi med inspiration herfra

Når du har læst de fem eksempler ovenfor, er det fristende blot at kopiere den strategi, der virker mest tiltalende. Det er dog sjældent en god idé, fordi det, der virker for en virksomhed, ikke nødvendigvis virker for din. I stedet bør du bruge eksemplerne som inspiration til en proces, hvor du selv afdækker, hvad der giver mening for netop din virksomhed.

Trin 1: Kend din målgruppe til bunds

Før du overhovedet overvejer kanaler, skal du vide, hvem du taler til, og hvordan de træffer beslutninger. Er det en hurtig, impulsiv beslutning, som hos VVS-kunden med det sprungne rør, eller er det en lang, research-tung proces, som hos B2B-kunden, der skal vælge en IT-sikkerhedsleverandør? Svaret afgør, om du skal satse på søgeordsannoncering, LinkedIn eller måske video.

Trin 2: Vælg få kanaler, og gå all in

Alle fem eksempler har det til fælles, at virksomhederne har valgt få kanaler frem for mange. Det er langt bedre at beherske to kanaler fuldt ud end at være halvhjertet til stede på fem. Spørg dig selv, hvor din målgruppe allerede er aktiv, og byg din strategi ud fra det, i stedet for at jagte den nyeste platform, fordi den er populær.

Trin 3: Kombiner organisk og betalt indsats

De stærkeste strategier blander organisk tilstedeværelse med betalt annoncering. Organisk indhold bygger langsigtet troværdighed og et fundament, der ikke forsvinder, den dag du skruer ned for annoncebudgettet. Betalt annoncering giver til gengæld hurtigere resultater og kan bruges strategisk til at forstærke det indhold, der allerede fungerer organisk.

Trin 4: Mål og juster løbende

Ingen af eksemplerne ovenfor er statiske. Alle virksomhederne måler løbende på deres indsats og justerer, når noget ikke performer som forventet. En mediestrategi er ikke et dokument, du skriver én gang og lægger i skuffen, men en levende plan, der skal revideres i takt med, at markedet, platformene og din virksomhed udvikler sig.

Trin 5: Vær tålmodig, men ikke naiv

De fleste gode resultater i eksemplerne ovenfor er opnået over flere måneder, i nogle tilfælde år. Det betyder dog ikke, at du blot skal vente passivt på resultater. Sæt klare delmål undervejs, så du hurtigt kan se, om strategien bevæger sig i den rigtige retning, eller om den skal justeres, før du har brugt hele budgettet forgæves.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det, før en mediestrategi giver resultater?

Det afhænger meget af kanalen og branchen. Betalt annoncering kan give resultater inden for få uger, mens organisk indhold på eksempelvis LinkedIn eller via søgemaskineoptimering ofte først for alvor viser sin effekt efter tre til seks måneder. Generelt bør du regne med, at en gennemtænkt mediestrategi kræver mindst et halvt år, før du kan vurdere den retfærdigt.

Skal jeg vælge mellem organisk og betalt markedsføring?

Nej, de fleste velfungerende mediestrategier kombinerer begge dele. Organisk indhold bygger tillid og synlighed over tid, mens betalt annoncering kan accelerere resultaterne og målrette specifikke segmenter præcist. Det handler om at finde den rette balance ud fra dit budget, din branche og hvor hurtigt du har brug for resultater.

Hvordan ved jeg, hvilken kanal der er den rigtige for min virksomhed?

Den rigtige kanal er der, hvor din målgruppe allerede befinder sig, og hvor deres købsadfærd passer til kanalens styrker. Research din målgruppes digitale vaner grundigt, og test gerne i mindre skala, før du investerer et stort budget i én bestemt kanal.

Er det dyrt at lave en mediestrategi, der virker?

Ikke nødvendigvis.

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel er alene generel information og udgør ikke professionel rådgivning. Ved beslutninger om sundhed, økonomi eller jura bør du søge en kvalificeret fagperson.

Susanne Kjeldsen
Susanne Kjeldsen
Skribent & redaktør · Media Management
Susanne har 15+ års erfaring inden for mediehåndtering og digital kommunikation. Hun hjælper virksomheder med at bygge stærke mærkeidentiteter og implementere effektive markedsføringsstrategier. Hendes passion er at gøre komplekse digitale emner tilgængelige for danske virksomhedsledere.